99 88 83 60 // ungdomsskolen@rebild.dk

Knallertkørekort

Er du snart 15 år, så er det måske ved at være tid til et knallertkørekort. Du skal igennem 30 lektioner, som både indeholder teori, kørsel og prøver. Herudover skal du deltage i et otte timers trafikrelateret førstehjælpskursus til unge knallertkørere (obligatorisk). Førstehjælpen er med i tilmeldingen/prisen.

Du må tidligst begynde undervisningen, når du er 14 1/2 år, og du kan tilmelde dig i enten Terndrup, Støvring eller Nørager. Der starter hold i foråret og i efteråret. 

Hvis alderskriteriet ikke er opfyldt ved holdstart, så bliver du flyttet til efterfølgende hold.
Vi sætter holdene efter elevernes alder – så du skal tilmelde dig det hold (forår/efterår) som passer bedst med, hvornår du fylder 15 år. Hvis du tilmelder dig på ventelisten, så bliver eventuelt ledige pladser på holdene tilbudt til de ældste elever først, så du har ikke et nummer på ventelisten.

Undervisningsplanen bliver lagt ud på tilmeldingssiden, så snart den er klar.

Alt det kedelige, men også meget vigtige:

  • På Sikker Trafik kan I og jeres forældre læse mere om undervisning, regler for knallertkørsel, krav til prøver og man kan gennemgå en “øveprøve”.
  • Klik her for krav til foto
  • Pris (2024): 1.260,- (førstehjælp for knallertkørere 600 kr. + kørekort 660 kr.) som betales ved tilmelding. Hvis du ikke består, koster det 300 kr. at gå til prøve igen.
  • Det er kun muligt at tilmelde sig knallertundervisning, hvis man er ung og bosiddende i Rebild Kommune.
 

Der er undervisning her:

  • Ungecenter Nord, Grangårdsvej 13c, 9530 Støvring
  • Terndrup Skole, Terndrup Halvej 1, 9575 Terndrup
  • Sortebakkeskolen, Løgstørvej 161, 9610 Nørager
 
Vide mere?

Jane Andresen 9988 8365 // jaan@rebild.dk